Når man tager dannelsens ud af uddannelse, står man tilbage med ”ud”. Ud og tjen. Ud og forbrug. Ud og virk, producer. Ud og eksister! Eksister for helvede! For gud, konge og fædreland. For velfærdskonkurrencestaten. For at blive en bedre og mere effektiv version af dig selv.

Dannelse er nu et spørgsmål om kompetencer, et økonomisk begreb, hvor eksistensen og livet kan måles og vejes. Men eksistensen har aldrig befundet sig vel i alt for stramme tøjler, og igennem filosofiens historie, ser vi da også hvorledes den ikke lader sig indordne og underordne de herskende(s) bestemmelser.

I første omgang har vi arrangeret to forelæsningsrækker på Hovedbiblioteket i København i efteråret 2016 og foråret 2017. Det overordnede tema for forelæsningsrækken er ”eksistens”, som fænomen, problem og vilkår i filosofiens historie. Det er altså et forsøg på at afdække eksistensens nærvær i filosofien – også længe inden den bliver gjort til eksplicit og separat tema – hvilket tillige bliver spørgsmålet om, hvad vi forstår ved eksistens som fortløbende, eller mangesteds fremtittende, medvider til filosofiens mangeartede bestræbelser.

I forelæsningsrækken forfølger vi altså spørgsmålet om eksistens, som det står frem fra Platon til Jean-Luc Nancy, fra beruselsens tale til talen om fællesskabets beruselse. Hvorledes er nemlig eksistensen en ståen frem fra, af og til spørgsmålet om sin egen væren, der sprænger ethvert forsøg på sober tale om tilværelsens ”nødvendige” økonomiske rammer? Hvad vil du her?, lyder det foruroligende fra eksistensen til hver enkelt. Et hvad, der næppe tilfredsstillende kan besvares med ”jeg vil blive kompetent til regning”.

“Det gaaer med Existentsen som det gik mig med min Læge. Jeg klagede over Ildebefindende; han svarede: De drikker vist for megen Kaffe og gaaer for lidt. Tre Uger efter taler jeg med ham igjen og siger: jeg befinder mig virkelig ikke vel, | men nu kan det ikke være af Kaffe-Drikken, thi jeg smager ikke Kaffe, eller af Mangel paa Motion, thi jeg gaaer hele Dagen; han svarer: ja saa maa Grunden være, at De ikke drikker Kaffe og at de gaaer for meget. Saadan var det; altsaa Ildebefindendet var og blev det samme, men naar jeg drikker Kaffe, kommer det af at jeg drikker Kaffe, og naar jeg ikke drikker Kaffe, kommer det af at jeg ikke drikker Kaffe. Og saaledes med os Mennesker. Den hele jor|diske Tilværelse er en Art Ildebefindende.”
– Søren Kierkegaard

“Eksistensen tørster … efter mere stormfulde kommunikationer. Hvad enten det drejede som om den kærlighed, som holder hjerterne i ånde, eller om liderlighed uden omsvøb, eller endelig om kærlighed til en gud, fandt jeg overalt omkring os begæret strakt ud mod et væsen, som er vort liv: erotikken er omkring os så voldsom, den beruser hjerterne med så megen styrke – kort sagt, dens afgrund er så dyb i os – at der ikke er nogen himmelsk stræben, der ikke øser af dens form og dens feber.”
– Georges Bataille